Tre dage i august med dansksprogede sange, et musikelskende publikum og frivillige med gør-det-selv-attitude

Tre dage

Early bird Udsolgt 

Voksen 875,- 

Ungdom (16-21 år) 400,-

Barn (6-15 år) 150,-

To dage

Voksen 640,- 

Ungdom (16-21 år) 300,-

En dag

Voksen 465,- 

Ungdom (16-21 år) 200,-

Grafisk element der repræsenterer amfiscenen på Bellahøj, set fra oven

Sebastian (solo)

·

Mikael Simpson

·

Olesen-Olesen

·

Madsen

·

Slagger Lund

·

Stundom

·

Søn

·

Trine Trash

·

Gunni Torp

·

Sebastian (solo) · Mikael Simpson · Olesen-Olesen · Madsen · Slagger Lund · Stundom · Søn · Trine Trash · Gunni Torp ·

Torsdag

Sort-hvid portræt af musikeren Madsen, søn af Johnny Madsen, som spiller på En Sommerdag på Bellahøj

  • To måneder før sin død ringede Johnny Madsen til sønnen Rasmus, og opfordrede ham til at bære faklen videre sammen med Johnnys faste guitarist Knud Møller.

    Johnny Madsen havde set optagelserne fra Det Danske Rockakademis hæderspris, hvor Rasmus spillede et par af farens numre, fordi Johnny havde været for syg til at modtage prisen.

    Det er således de store sange fra Madsens katalog - “Stjernenat” og “Udenfor Sæsonen” (allerede Bellahøj-klassikere fra vores dj-fester), man kan opleve på En Sommerdag på Bellahøj.

    Rasmus Madsen har musikken i blodet, men har selv været i tvivl om, det var en god idé at gå i fars fodspor. Dét var det. Og nu gør han det.

Portræt af de tre medlemmer i bandet Stundom, som spiller på En Sommerdag på Bellahøj

  • Stundom er lyden af ny dansk folkemusik: De tre musikere Emma Elmøe (violin), Julian Svejgaard (klaver) og Villads Hoffmann (cittern) deler en helt særlig kemi, som får sublim vellyd og poetisk nerve til at smelte sammen.

    Stundoms andet studiealbum “Hvis ikke de er døde, lever de endnu” blev kåret til Årets Danske Rootsudgivelse.


  • Slagger Lund fik for alvor hul igennem med det kritikerroste album Nygade & væk (2024), efter at have huseret i undergrunden gennem en årrække.

    I sommeren ’25 udgav han debutromanen En 80 meter bjørn, som landede på Weekendavisens liste over bedste bøger lige nu.

    Slagger Lunds stærkt imødesete, kommende album forventes på gaden i 2026. Det udkommer, ligesom Nygade & væk, på Peter H. Olesens (Olesen-Olesen, De efterladte) selskab Melodika." På Bellahøj bliver han bakket op af musikerne Rasmus Frisenvang , guitar,og Anders H. Riis, bas og rytmeboks.

Fredag


  • Efter en årrække med et mere akustisk og jazzet udtryk i sit live-setup, vender Mikael Simpson nu tilbage til det elektroniske lydlandskab, som mange kender og elsker fra hans pladeudgivelser. 

    Med pulserende beats og dybe, dubbede lydbilleder folder Simpson sit musikalske univers ud i en ny live-trio, flankeret af Maggie Bjørklund og Jacob Zaulich.

    Setlisten er “best of”, som dykker ned i Simpsons imponerende bagkatalog og genbesøger nogle af de mest elskede numre – som "Er du kommet for at få noget"," Jeg sidder fast" og "Inden du falder i søvn".

Portræt af medlemmerne i bandet Olesen-Olesen, som spiller på En Sommerdag på Bellahøj

  • Et navn vi har drømt om, men egentlig ikke troet på, for de stoppede i nullerne - uden tegn på at ville genopstå. Nu gør de comeback og kommer til Bellahøj.

    Olesen-Olesen – brødrene Henrik Olesen (guitarist og komponist) og Peter H. Olesen (sanger og tekstforfatter) havde succes hos anmelderne og et trofast publikum. De var forløber for den dansksprogede bølge med Peter Sommer, Søren Huss, Mellemblond, Mouritz/Hørslev m.fl. Brødreparret har haft og har stadig fans blandt andre musikere, såsom Niels Skousen og Sune Wagner, sidstnævnte i en grad så Wagner er guitarist i live-konstellationen.

    Olesen-Olesen har ikke spillet offentligt i 20 år. Selvom duoen gennem årene har modtaget mange håbefulde – og mere eller mindre seriøse – forespørgsler, har de altid konsekvent takket pænt nej. Nu har de imidlertid besluttet at sige ja igen.

    Peter H. Olesen – sang
    Henrik Olesen – guitar
    Michael Lund – guitar & lapsteel
    Jacob Høyer – trommer
    Nils Bo Davidsen – bas & cello
    Sune Wagner – guitar

Sort-hvid portræt af musikeren Gunni Torp, som står for fællessang på festivalen En Sommerdag på Bellahøj
  • Det gik så godt med Gunni og ”Dansevise” sidste gang, at vi er nødt til at afprøve konceptet igen.

Lørdag

Portræt af musikeren Sebastian, som spiller på En Sommerdag på Bellahøj

  • Glæd jer! Info følger.

Portræt af de fire medlemmer i bandet Søn, som spiller på En Sommerdag på Bellahøj

  • Søn har siden de startede fået ros for deres unikke og medrivende koncerter. Senest modtog bandet 6 stjerner fra GAFFA for deres optræden på SPOT Festival:

    "Søn beviste, at de har en helt særlig evne til at mestre det intime og det storladne på samme tid. Lyden var fremragende, og bandet spillede med et overskud, der understregede, at jeg var vidne til et af landets stærkeste livebands".

    Søn nyeste single, ’Pissoir’ har modtaget stor ros - blandt andet som ugens top track hos Soundvenue og som P3’s Uundgåelige.

Portræt af musikeren Trine Trash, som spiller på En Sommerdag på Bellahøj
  • Trine Trash en institution i sig selv og opsat på at udfordre kunsten, livet og alt omkring hende. Bredtfavnende multi-instrumentalist, der spiller med et utal af kunstnere og bands, bl.a. Uffe Lorenzen.

    Oplev den eksperimenterende undergrundsstjerne fremføre spoken word og poetiske melodier.

Om festivalen

En sommerdag på Bellahøj er en tillidsfestival i et glemt amfiteater mellem Brønshøj og København NV - bygget på et tæt forhold mellem lokalområde, frivillige, publikum og musikere.

Festivalen er non-profit med passion for musikken og lyrikken.

LÆS MERE

Stemningsbillede fra en koncert i de sene timer på festivalen En Sommerdag på Bellahøj